Klaps

Klaps er verdens førende backgammonhold, og det mest vindende gennem tiderne. Ingen har vundet mere end to DM-titler og en pokaltitel. Efter nogle års selvvalgt eksil rykkede Klaps tilbage til Elitedivisionen i 2008.

27 august, 2009

Fornuftigt sæsonudlæg


Klaps var klar til endnu en sæson i Elitedivisionen d. 27 august, hvor modstanderen en overraskelse i Eliteidivisionen - nemlig Team Play 65, der som faste læsere af denne og ikke mindst DBgF's webside vil erindre, rykkede ned i sidste sæson.

Men Århus eneste elitehold, Tøserne, havde trukket sig fra turneringen, og så blev der alligevel plads til pasteldrengene i Elitedivisionen. Det passer også de øvrige hold i divisionen godt - så er den ene nedrykningsplads ligesom besat...

Klapstajn Kring havde en gedigen overraskelse i startopstillingen, i form ingen ringere end Henrik Bodholdt, der spillede sin første kamp i fire sæsoner. Hele truppen varmede op med et nærende måltid på Sticks'n Sushi, og så var vi klar til kamp!

Bodholdts comeback skulle desværre vise sig at være kortvarigt, da Play 65-debutanten Claes Norreen glemte alt om gæstfrihed og bragte sig foran 16-0 efter første spil, og lukkede kampen i næste. 0-1 til Klaps!

I de øvrige kampe var kun undertegnede (Kring) i teten, men så skete der ting og sager i Bondos kamp mod X-klapseren Steen Grønbech. Bondo havde bragt sig bagud 6-14 og havde alligevel fået opbygget en stilling så elending, at Grønbech følte trang til at doble alligvel. Efter nogen tid så Bondo sit snit til at sende en action-redobling afsted, og efter et indledende brok-slag bragte Grønbech alligevel gammonscenariet ind i kampen igen ved at danse lystigt på et 4-punktsbord. Da Bondo begynder at tage brikker af bemærker Grønbech at der jo også var mulighed for backgammon, og vupti! - ud kom 44 af koppen. Bondo vandt sørme en backgammon og dermed matchen. Det kan godt være at Steen tabte den kamp men han ligger godt til i kampen om Årets Opmelding.

Michael K Larsen forsøgte et sent comeback i kampen mod Kring, men løb heldigvis tør for ammunition - og så var Klaps foran 2-1! Den sidste kamp mellem Klammer og Casper Brandenborg var tæt hele vejen, men Klammer viste han går en stor sæson i møde ved at hive en kneben sejr hjem. 3-1 til Klaps - rart med en vindende start på sæsonen.

X-kaptajn Bodholdt var i højt humør over holdets sejr, og så påskriften på T-shirten proklamerede, så er der HB nu! Om det bliver til flere kampe til HB i denne sæson er endnu uvist, men sikkert er det at han er sendt tilbage i træningslejr i mellemamerika.