Klaps

Klaps er verdens førende backgammonhold, og det mest vindende gennem tiderne. Ingen har vundet mere end to DM-titler og en pokaltitel. Efter nogle års selvvalgt eksil er Klaps tilbage i Elitedivisionen, hvor flere titler venter.

11 november, 2008

Intet nyt er godt nyt - men ikke på klaps.dk

Det gamle ordsprog passer ikke helt på denne side - Intet nyt har været halvskidt, og nu er der godt nyt!
Efter vores fantastiske comebacksejr sejr over Hitmen i første runde, gik det knap så godt de følgende runder. Et nederlag til Soireé blev efterfulgt af en uafgjort mod Nemo og så en 0-4 sæk på urimeligste vis til de forsvarende mestre, og så lidt mere 2-2 stilstand.

Men så i torsdags blev vi igen vækket af Hitmen. De gamle kendte ansigter har åbenbart inspireret os til igen at dele de velkendte og engang så frygtede Klaps ud! Sejren blev fulgt op med en 3-1 sejr i lørdags over Tøserne, hvor kun mit eget sidsteøjebliks-afbud og Krings indtræden gjorde det muligt for Frands at vinde kampen. Da Asger ringede til mig med resultatet var jeg ret ked af det, for den kamp ville jeg helt sikkert ikke have tabt ;-)
Stilen var lagt og de to sejre blev fulgt op med en øretæve på 4-0 til OBgK. Det har bragt os op på en foreløbig 8. plads, for er der noget der ikke duer, så er det at justere stillingen efter kampe som man ikke har vundet endnu.

Målet er intakt, de 45 vundne EK gennem sæsonen, som hof-statistikkerne mener vil sikre os mod nedrykning. Lærestregen fra 2004-2005 hvor vi med en sæsonscore på 43-45 kom i playoff og derpå røg tog 3 sæsoner på vågeblus i 1.division er ikke glemt.
Vi er tilbage på brætterne på torsdag, hvor vi spiller ude mod Soireé Dansante. Planen er som altid at stille med stærkeste hold!